Foredrag og kurser

 

Amadeus Speciallægerne har tilknyttet specialister fra en lang række specialer, og vi er derfor i stand til at tilbyde foredrag og kurser, som dækker de fleste sundhedsrelaterede områder.

Vi kan både tilbyde foredrag til lægefaglige sammenhænge og til arrangementer for ikke-fagfolk.

Livsstilssygdomme og almen medicinske emner

Da vi lægger stor vægt på forebyggelse, har vi en række foredrag, som beskæftiger sig med den eksplosive udvikling i antallet af personer med livsstilssygdomme.

Leif Skive, speciallæge i almen medicin har i en årrække holdt foredrag og kurser over hele landet om netop dette emne.
Aktiviteterne omfatter både lægefaglige sammenhænge og arrangementer for ikke-fagfolk
som f.eks. patientforeninger, Amter/Regioner, Kommuner, børneinstitutioner
DGI, DIF, Idrætsforeninger, ARTE, AOF og DOF.

Eksempler på foredrags titler:

"Motion på Recept"
"Spring over sygdommene"
"De inaktive børn"
"Sundhed som udfordring"
"Sundhed i børnehøjde"
"Hvor galt står det til?"
"Børn, kost og motion"

Vi kan også tilbyde foredrag om Sund kost og om Overvægt og Inaktivitet.
Disse foredrag vil være et samarbejde mellem forskellige specialister, bl.a. diætist, læge og fysisk træner.


Ortopædkirurgiske emner

Eilif Larsen, speciallæge i ortopædkirurgi og samarbejdspartner i Amadeus Speciallægerne har afholdt og afholder en lang række foredrag og kurser om sports- og balletskader og andre ortopædkirurgiske emner.

Stressforebyggelse og -behandling

Amadeus Speciallægerne tilbyder også foredrag og kurser, som behandler stress-problematikken.

Foredraget henvender sig til alle medarbejderne i en virksomhed og inkluderer råd til ledelsen
om en kortlægning af stressfaktorer og udarbejdelse af en stresspolitik

Kurset varer 3 timer og omfatter en gennemgang af:

• Symptomer på stress

• Gruppearbejde: Hvordan kan vi "stresse af" i virksomheden og have det godt med det? Hvad sker der, hvis vi ikke gør det?

• Gennemgang af behandlingsmuligheder

Kurset kan afholdes enten om dagen eller som et fyraftensmøde, evt. med ægtefæller.

Undervisningen varetages af:

Mette Fisker, uddannet personlig coach (ICF certificeret). Mette Fisker er tidligere Customer Relations Director
og har siddet i ledelsesgruppen for et stort multinationalt medicinfirma. Hun har stor erfaring med personlig coaching – også på ledelsesniveau

Marie Søfelt, psykolog, aut. specialist og supervisor i Arbejds- og Organisations Psykologi

Anette Skriver, psykolog, har stor undervisningserfaring i ændring af livsstilsvaner, herunder også stress.

Leif Skive, speciallæge i Almen Medicin

Rygestop

Ud over Rygestopkurser afholder Amadeus Speciallægerne også Motiverende Foredrag om tobakkens skadevirkninger, rygerelaterede sygdomme, forholdsregler før rygestoppet samt helbredsfordele ved at lægge tobakken på hylden.
Vi præsenterer også rygestopkurset og andre metoder til, hvordan du holder op med at ryge.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs, og vi har mulighed for at foretage en personlig kuliltemåling
som afslutning.

Foredragsholder på dette arrangement er Jette Breumlund, som har flere års erfaring med individuelle rygestopsamtaler og rygestopkurser og har været initiativtager til rygestopkurser på Frederikssund Sygehus i samarbejde med bl.a. Kræftens Bekæmpelse, Tobaksskaderådet og Stop.

Rygestopkurser og Motiverende Foredrag kan enten gennemføres for hold på Amadeus Speciallægernes klinik eller som en aktivitet i virksomheden.


Udover de ovenfor nævnte eksempler, vil vi være i stand til at tilbyde foredrag og kurser
indenfor langt de fleste sundhedsrelaterede emner.
Ring og spørg - så planlægger vi kurset eller foredraget, så det passer til netop dit behov.


Flash 3
amadeuslaegerne.dk Tornekrogen 38 3500 Værløse Phone: +45 20402644 info@a-laegerne.dk

Amadeus

design, graphics, coding

I design, I do graphics, I code

http://www.amadeuslaegerne.dk/artikel.asp?id=1046&mid=38